(Foto: © Andreas Bro (DR))
Gud skabte Eva med en knogle fra Adam.
Nogenlunde sådan lyder kristendommens mytologiske fortælling om, hvordan den første kvinde blev til.
Den gamle historie kender du måske til. Men var du også klar over, at nogen ude på Nationalmuseet har gjort noget lignende?
Forskellen er bare, at han ikke er guddommelig, men svensker. Og at han ikke skaber folk, men genskaber dem.
I øjeblikket har Nationalmuseet nemlig en udstilling om vikingerne, som var de første danskere til at rejse ud i verden. Og som en del heraf har den retsmedicinske kunstner Oscar D. Nilsson - med udgangspunkt i mere end tusinde år gamle skeletter - genskabt vellignende voksdukker af de oldnordiske danskere.
En fredag eftermiddag lukkede Nationalmuseet DR ind på deres udstilling, så vi med egne øjne kunne bevidne, hvordan vores gamle forfædre så ud.
En retsmedicinsk kunstner. Det er ikke en titel, man hører hver dag. Men det er netop, hvad Oscar D. Nilsson er. Et arbejde, hvor han blandt andet beskæftiger sig med skeletter. (Foto: © Andreas Bro (DR))
1 / 13
Det gør han for eksempel for Nationalmuseet, hvor han har rekonstrueret vellignende voksdukker af personer fra vikingetiden. Dukkerne er blevet til på baggrund af kraniet og resten af skelettet. (Foto: © Andreas Bro (DR))
2 / 13
Oscar Nilsson er faktisk så god til det, at han også har hjulpet det svenske politi flere gange. Her genskaber han uidentificerede lig ud fra deres skeletter i uopklarede sager, så politiet kan eftersøge personerne. - Derfor kan vi også med stor troværdighed sige, at de personer, vi har fundet i gamle vikingegrave, i høj grad har set ud, som de voksdukker vi har fået fremstillet, fortæller museumsinspektør Peter Pentz. (Foto: © Andreas Bro (DR))
3 / 13
Mange forestiller sig, at alle vikinger var blege og rødhårede med blå øjne. Det var dog ikke tilfældet. - Vil man vide, hvordan vikingerne så ud, kan man gå ud på gaden og kigge sig omkring. Vikingerne ligner os umiskendeligt meget, siger Peter Pentz. (Foto: © Andreas Bro (DR))
4 / 13
Til vikingeudstillingen har Nationalmuseet også benyttet tekstilforskere, der har rekonstrueret dragter ud fra de få ødelagte fund, de har af vikingernes tøj. - Det her er en af kvindernes dragter. Og som man kan se, var deres klæder virkelig bearbejdede, siger Peter Pentz. (Foto: © Andreas Bro (DR))
5 / 13
- Det gjaldt faktisk også mændenes dragter. De var meget pyntesyge dengang og gik op i deres fremtoning. Den pels, de gik i, var bearbejdet. Det var altså ikke bare en død ulv, de havde smidt om halsen, som man ellers godt kunne få indtrykket af fra nogle serier om vikinger. (Foto: © Andreas Bro (DR))
6 / 13
I vikingetiden var nyt ikke altid lig med bedst. - Hvis man for eksempel havde et gammelt sværd fra sin bedstefar, kunne det sagtens være bedre end et nyere og mere moderne et. Netop fordi det var et mere erfarent sværd og måske havde slået mange ihjel. Det gav det ifølge vikingerne en helt anden kraft. Det er jo en noget anderledes logik end vores moderne, mere rationelle tankegang. (Foto: © Andreas Bro (DR))
7 / 13
Vikingekongerne tog ud for at plyndre og få guld. Men det var ikke for at beholde det selv. - Meningen var at give det videre til andre. Som en måde at opretholde loyalitet på, forklarer Peter Pentz. Guldringe handlede altså om at skabe alliancer. Det samme ser man i dag, når par gifter sig. Også her er guldringen blevet et symbol på alliancen. (Foto: © Andreas Bro (DR))
8 / 13
- Hvis en vikingekonge tilbød en guldring til en anden, ville den person have to muligheder. Enten kunne han takke ja, og så ville han være forpligtet til at hjælpe, hvis en fjende pludselig lå i havnen med 20 skibe. Takkede han derimod nej, vidste vikingekongen, at han måske ville deltage i et komplot imod ham. (Foto: © Andreas Bro (DR))
9 / 13
Nationalmuseets direktørs bror, Eske Willerslev, har i forbindelse med et projekt på Københavns Universitet undersøgt DNA fra 500 skeletter fra vikingetiden. Og selvom det er relativt få skeletter, fandt de ved et sammentræf alligevel to personer, der var familiært forbundet. Det viste sig at være en onkel og nevø. Eller også var det to halvbrødre. Det kan de ikke sige med sikkerhed. (Foto: © Andreas Bro (DR))
10 / 13
Onklen blev fundet i en ganske almindelig vikingegrav på Nordfyn. - Han blev fundet nærmest uden gravgods. Så han har formentlig været en ganske almindelig bonde. Man kan se lidt slid på hans skelet, så vi antager, at han er blevet omkring 60 år og har levet et liv med fysisk hårdt arbejde. Men et stille og roligt liv derhjemme på Fyn. (Foto: © Andreas Bro (DR))
11 / 13
- Nevøen befandt sig til gengæld langt fra Fyn. Han blev fundet i en massegrav med 35 andre mænd lidt uden for Oxford i England. Han lå øverst fuldstændig forvredet. Han har været på et mislykket togt, hvor de virkelig har fået tæsk. Man kan se, at han har fået mange hug i baghovedet, han har fået jaget et spyd igennem hoften, og så har han også fået slag på halebenet. Han blev mellem 16 og 23 år. (Foto: © Andreas Bro (DR))
12 / 13
Nationalmuseet ville også gerne have haft en voksdukke af nevøen. Men Oscar D. Nilsson konstaterede, at skelettet simpelthen var for ødelagt til, at det kunne lade sig gøre. (Foto: © Andreas Bro (DR))
13 / 13
Author: Matthew Taylor
Last Updated: 1702250282
Views: 1475
Rating: 4 / 5 (109 voted)
Reviews: 87% of readers found this page helpful
Name: Matthew Taylor
Birthday: 1947-11-29
Address: USNS Gomez, FPO AE 29050
Phone: +4395068718462661
Job: Marketing Manager
Hobby: Running, Drone Flying, Amateur Radio, Aquarium Keeping, Tea Brewing, Beer Brewing, Raspberry Pi
Introduction: My name is Matthew Taylor, I am a rich, unguarded, cherished, lively, exquisite, talented, Determined person who loves writing and wants to share my knowledge and understanding with you.